Hvor er du, mor?

Separationsangst.

Det har denne uge budt på. Okay, jeg forstår virkelig godt, at det er svært at være baby. Verden må føles kæmpe stor. Nohr er 7,5 måned, og hver gang han ikke kan se mig, så bliver han panisk angst. Ikke bare lidt frustreret, men man kan høre panikken i hans pludren – og så bliver han ked af det. Jeg er i et dilemma, for på den ene side vil jeg rigtig gerne støtte ham, og hjælpe ham i hans følelse. Det er jo hans følelse her og nu. Den kan og vil jeg ikke tage fra ham. På den anden side, vil jeg også gerne kunne gå på toilettet, ordne en tøjvask eller lige hente noget “rundt om hjørnet” i huset. Så hvordan kommer man bedst igennem den her periode?

Jeg har droppet mange huslige ting, og så tager jeg ham med mig. Det har betydet tid i bæreselen og på arm.

Selvom det fylder, så nyder jeg det i al hemmelighed. Han bliver stor så hurtigt, at jeg slet ikke kan følge med, og lige om lidt, så fylder jeg ikke så meget i hans liv. Så bliver hans verden udvidet og mere tryg. Så lige nu nyder jeg, at min lille baby kræver et ekstra knus og mere nærhed.

img_9210

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *