Mor – er jeg det nu?

Motherhood, livet som mor, starter i det sekund man står med en positiv graviditetstest i hånden. Siger man. Gør det nu også det? For mig begyndte det først rigtigt, det øjeblik jeg fik Nohr op på brystkassen efter han var blevet født.

Vi spoler lige tilbage i tiden.

Den 4. Juli vågnede jeg klokken 3.30 om morgenen. Jeg havde forinden haft migræne, og da jeg vågnede var den væk. Jeg bevægede mig groggy ud på toilettet, og tanken strejfede mig: “kan jeg være gravid nu?”. Vi havde jo aktivt prøvet… Testen var velkendt, de andre gange havde den haft en streg, og det var det jeg forventede, at jeg ville se også denne gang. Mine trætte øjne blev hurtigt friske, da jeg så de to steger. To! Jeg er gravid, var min første tanke.

Siden den første positive test og indtil jeg var tre måneder henne, hvor babybulen så småt viste sig, følte jeg mig ikke som mor. Jeg følte mig gravid.

Så voksede babybulen mere og mere, og da jeg var omkring 6 måneder henne kom de første tanker om min rolle som mor. Jeg græd mange tårer (pokkers til graviditetshormoner), og jeg var sikker på, at det der mor, det dur jeg ikke til. I min hverdag som pædagog i en integreret institution (det betyder børn i alderen 0-6 år), er jeg selvsikker, dygtig og er sammen med børnene med en glæde og omsorg, som jeg kan se de nyder. Pludselig gik det op for mig, at selvom jeg er professionel med børn til dagligt,  så har jeg jo aldrig før haft ansvaret for sådan et lille, nyfødt væsen. Jeg fik noget, der nærmede sig angst for hele den her morrolle. Jeg vil jo bare gerne gøre det godt nok.

Nohr blev født. Og i det sekund følte jeg det: kærlighed og moderskab. Han var nu mit ansvar (bevares i samarbejde med sønnikes far). Det ramte mig som en hammer.

Morrollen er nok min største bedrift på mange måder. Dels på grund af, hvad det har krævet af mig som menneske, men også fordi det at være mor, giver en et kæmpe ansvar, som man pludselig skal forvalte. Ungen skulle jo gerne ende med at blive et pragteksemplar når han bliver voksen.

Det jeg vil frem til er vel egentlig, at det er så individuelt, hvornår man føler sig som mor. Der er altså ikke noget galt med dig, hvis det ikke kommer med det samme, du spotter to streger på graviditetstesten.

Og så lige et P.S: tak til alle jer, der snusede til mit første indlæg her på bloggen (se mig, se mig, jeg har en blog) – kig gerne forbi igen.

985f00d83332041cbccfc5186a0d245a

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *